Annonce

Annonce

De nye planer i Arla omfatter bl.a. en overgang til fossilfrie brændstoffer for transporten og til vedvarende energi og lavenergiløsninger i mejerier og kontorer.

Arla hæver sine klimaambitioner

Arla fordobler klimamålsætningen på to af tre områder for at leve op til de videnskabelige anbefalinger, der viser, hvordan man kan opfylde Paris-aftalen.

Arla Foods skærper nu sine klimamål ved at hæve målet for reduktioner i 2030: Udledningen af drivhusgasser fra driften skal nu reduceres med 63 pct. i 2030 i forhold til 2015 frem for de oprindelige 30 pct.

Målet er netop blevet godkendt af Science Based Targets-initiativet (SBTi), der kræver, at virksomheder på basis af videnskaben fremlægger en klar reduktionsstrategi inden for en fastsat deadline for at holde den globale opvarmning på maksimalt 1,5 grader i dette århundrede. Et af kravene er, at der ikke må bruges klimakreditter til at opnå reduktioner.

De nye planer omfatter bl.a. en overgang til fossilfrie brændstoffer for transporten og til vedvarende energi og lavenergiløsninger i mejerier og kontorer. Det skriver Arla i en pressemeddelelse.

”Vi er meget glade for, at Science Based Target-initiativet har vurderet, at vores mål er i overensstemmelse med, hvad den seneste klimavidenskab siger er nødvendig for at nå målene i Paris-aftalen. Mejeriprodukter nydes i vidt omfang i hele verden, og efterspørgslen fortsætter med at vokse, ikke mindst på grund af mejeris store indhold af protein og calcium, produkternes mangfoldighed og priser, der er til at betale. Sammen med vores andelshavere er vi stærkt opsat på at reducere udledningen af drivhusgasser i mælkeproduktion yderligere, så folk fortsat kan have tillid til og glæde af vores mejeriprodukter,” siger Peder Tuborgh, administrerende direktør for Arla Foods.

Arlas klimamål fra basisår 2015

  • CO2e-reduktion på 63 pct. i scope 1 og 2. (2020: 24 pct.)
  • 30 pct. pr. ton standardiseret af indvejet rå mælk og valle. (2020: 7 pct.)
  • 100 pct. genanvendelig emballage på Arlas egne brands inden 2025. (2020: ca. 85 pct.)
  • 0 pct. fossilbaseret virgin plast på Arlas egne brands inden 2030. (2020: ca. 85 pct.)
  • Reduktion af madspild med 50 pct. inden 2030. (2020: 24 pct.)
  • Netto nul udledning på tværs af alle scopes inden 2050.

Kræver øgede investeringer

SBTi består af tre såkaldte scopes. Scope 1 dækker de direkte udledninger, som en virksomhed selv kan styre i forbindelse med sin produktion. For Arlas vedkommende gælder det transport og udledninger fra produktionsanlæggene.

Scope 2 dækker over de indirekte udledninger, der forekommer i forbindelse med den energi, som virksomheden indkøber. Det kan f. eks. være el, varme eller køling.

Scope 3 dækker over alle øvrige indirekte udledninger, der forekommer i en virksomheds værdikæde. For Arla er det eksempelvis udvinding og produktion af brændstoffer, affaldshåndtering og rå mælk fra andelshaverne.

SBTi har klassificeret Arlas nye mål på 63 pct. for scope 1 og 2 som værende i overensstemmelse med en 1,5 graders-målsætning. Målet på 30 pct. i scope 3, som bl.a. dækker Arla-gårdene, opfylder SBTi's kriterier for 'best practice'.

”Det er vores mål at være på linje med en 1,5 °C-målsætning inden for alle tre scopes i vores værdikæde når det er muligt. Når den nye sektorvejledning fra SBTi udgives i løbet af 2022, vil vi vurdere, om der er behov for ændringer i vores nuværende mål,” siger Hanne Søndergaard, Executive Vice President med ansvar for landbrug og bæredygtighed i Arla Foods.

Ud over virksomhedens egne øgede investeringer på området vil Arlas andelshavere også skulle foretage betydelige investeringer individuelt for at reducere CO2-udledningen på gårdniveau.

”Vores ejere er allerede meget engageret i klimaindsatsen. De investeringer og ændring af praksis, som dette kræver af dem, er betydelige, og derfor har vi ambitiøse planer for, hvordan vi omsætter deres handlinger til værdi for vores kunder og forbrugere. Vi fortsætter også med at dele vores data og viden med myndighederne for at vise, hvor deres finansiering til landbruget kan have størst effekt,” siger Peder Tuborgh.

SBTi er et partnerskab mellem den globale non-profit organisation CDP, FN's Global Compact, World Resources Institute (WRI) og Verdensnaturfonden (WWF).

Flere artikler fra samme sektion

Det er blevet dyrere at være økologisk forbruger

Økologiske fødevarer er steget i pris for første gang i seks år viser Forbrugerrådet Tænks årlige pristjek af 15 økologiske dagligvarer.

16-05-2022 2 minutter

Jordbrugsfond er på jagt efter nye investorer

Krigen i Ukraine bremser aktiesalget hos Dansk Økojord, som opruster med to ansatte i jagten på det store gennembrud hos de store investorer.

12-05-2022 7 minutter Omlægning,   finansiering

Vil du teste danske bælgfrugter?

Innovationscenter for Økologisk Landbrug kan nu tilbyde fødevarevirksomheder og professionelle køkkener at afprøve danske økologiske bælgfrugter.